Quality Supervisor
I denne rolle vil du udvikle og implementere kvalitet i planlægning og udførelse af vedligeholdsopgaver. Du vil udføre on-site tilsyn og håndtere teknisk dokumentation og administrative opgaver. I revisionsperioder vil du også agere supervisor på lige fod med afdelingens øvrige supervisorer. På tværs af arbejdsopgaverne vil du arbejde ambitiøst med kommunikation omkring kvalitet, være i dialog med mange interessenter og få gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer.
Velkommen til Asset Risk Management
Du bliver del af Maintenance Execution-teamet på Asnæs- og Kyndbyværket, hvor du sammen med dine kolleger vil være ansvarlig for kvaliteten i planlægning og udførelse af daglige vedligeholdsopgaver på begge værker. Du har fast arbejdssted på Asnæsværket, og bliver en del af et nyt quality supervisor-team på fire med en stor berøringsflade på tværs af organisationen.
I vores team er omgangstonen uhøjtidelig, og samarbejdet vægtes højt. Vi trives med at arbejde både selvstændigt og tværorganisatorisk. Dagene er sjældent ens, men altid fyldt med faglige udfordringer.
I jobbet vil du:
- udføre quality assurance (QA) af relevante områder, fx vedligeholdsinstruktioner og kvalitetsplaner til udførelse af vedligehold
- udføre quality control (QC) af relevante områder, fx tilrettelæggelsesprincipper, og af vedligehold og teknisk tilbagemelding
- gennemføre analyser – root cause analysis – ved mindre kvalitetsafvigelser og understøtte samarbejdet med leverandører ift. kvalitet
- agere supervisor i revisioner samt deltage i udvalgte test- og idriftsættelsesaktiviteter
- agere intern kvalitetsauditor på andre lokationer og udvikle et auditprogram
- udarbejde best practice ift. kvalitet i udførelse af vedligehold i samarbejde med andre lokationers quality-supervisorer.
For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:
- har en uddannelsesmæssig baggrund som maskinmester, ingeniør el.lign., gerne suppleret med diplomuddannelse i vedligehold
- har erfaringer fra kvalitetsfunktioner, fx QA, QC eller projektledelse
- er god til at kommunikere på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt
- har gode IT-kompetencer, med fordel inden for ERP-systemer, gerne SAP
- aktivt samarbejder med relevante samarbejdspartnere og tænker i helheder på tværs af organisationen
- er udadvendt og imødekommende og har en kommerciel tilgang til site-tilsyn.
Selvom din profil ikke matcher alle punkterne, har du måske andre kompetencer, der vil være relevante. Mener du, at du kan bidrage til teamet, så send os din ansøgning
Form fremtiden med os
Send din ansøgning til os så hurtigt som muligt. Vi indkalder løbende til samtaler, og vi forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når vi har fundet den rette kandidat.
Hvis du ønsker at anmode om justering af arbejdsmetoder eller arbejdsmønstre eller hjælp til rekrutteringsprocessen, så send en e-mail til accommodation@orsted.com.
Bemærk venligst, at din ansøgning kun bliver taget i betragtning, hvis den indsendes via vores online karriereside. Vi tager ikke ansøgninger eller forespørgsler fra eksterne rekrutteringsbureauer eller bureauer i betragtning til denne stilling.
Asnæs Power Station, DK