Senior Control Systems Specialist til Asnæsværket

I denne rolle vil du blive en af vores tekniske specialister inden for DCS/SRO-anlæg og instrumentering. I Control Systems er vi tekniske specialister inden for SRO-anlæg, og vi assisterer driften med at løse tekniske problemer og optimeringer. Vi bidrager desuden til strategiske beslutninger og projekter for at holde vores anlæg up-to-date. Der må påregnes rejseaktivitet i dit daglige arbejde for at servicere primært Asnæsværket og, ved behov, Kyndbyværket. Desuden vil der være lejlighedsvise besøg på Ørsteds andre lokationer.

 

Velkommen til Digitalisation & Technology i Bioenergy – Asnæsværket
Du bliver del af Control Systems, hvor du sammen med dine kolleger udvikler og nyttiggør teknisk ekspertise inden for energianlæg. Du vil løse opgaver inden for styring, regulering, fejlfinding og drift af kontrolanlæg.Design, inkl. dokumentation af nye løsninger, samt programmering og konfiguration af kontrolanlæg og lokale styringer. Du vil som SRO/instrumenteringsingeniør arbejde med instrumentering på detalje- og applikationsniveau samt lede dine egne opgaver og hverdag.

I vores team er vi et hold på godt 10 dedikerede specialister på tværs af vores værker i Danmark. Vi arbejder tæt sammen internt og med vores leverandører om vores opgaver.

 

I jobbet vil du:

  • udføre driftssupport samt analysere og finde tekniske fejl inden for dit specialistområde. Du vil udføre driftssupport primært på Asnæsværket med afstikkere til fx Kyndbyværket
  • deltage i teknisk procesoptimering af vores anlæg, herunder implementering af målinger og aggregater m.v. for at optimere driften
  • udarbejde forbedrings- og vedligeholdelsesopgaver, og som hands-on teknisk ansvarlig projektingenør arbejde med store og små ombygninger af kraftvarmeværkerne, i samarbejde med vores leverandører
  • udarbejde og opdatere vores anlægsdokumentation iht. interne processer og lovkrav
  • bidrage i større CAPEX-projekter, der bringer os frem til fremtidens energianlæg.

 

For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:

  • har en elteknisk baggrund som ingeniør, maskinmester eller tilsvarende
  • har kendskab til kraftværks kontrolsystemer, fx Valmet, Siemens, ABB Melody eller 800xA eller erfaringer fra industriel automation, samt lyst til at sætte dig ind i disse
  • har analytiske og systematiske egenskaber til at løse komplekse problemstillinger inden for energianlæg
  • arbejder målrettet ved løsning af opgaver, både selvstændigt og i teams på tværs af organisationen og faggrupper, er stærk til at kommunikere samt behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • har en faglig tilgang og praktisk indsigt i kraftvarmeværker og drift og har viden om projektering, udførelse  og vedligeholdelse af kontrolanlæg
  • har både kendskab og en struktureret tilgang til håndtering og udarbejdelse af dokumentation samt har kendskab til vedligeholdshåndtering i SAP e.l.

 

Selvom din profil ikke matcher alle punkterne, har du måske andre kompetencer, der vil være relevante. Mener du, at du kan bidrage til teamet, så send os din ansøgning.

 

Form fremtiden med os
Send din ansøgning og CV til os så hurtigt som muligt.

 

Hvis du ønsker at anmode om justering af arbejdsmetoder eller arbejdsmønstre eller hjælp til rekrutteringsprocessen, så send en e-mail til accommodation@orsted.com.

 

Bemærk venligst, at din ansøgning kun bliver taget i betragtning, hvis den indsendes via vores online karriereside. Vi tager ikke ansøgninger eller forespørgsler fra eksterne rekrutteringsbureauer eller bureauer i betragtning til denne stilling.

 

Lønramme:
For denne stilling er det forventede grundlønsniveau kr54,480.00 – kr81,720.00 for lokationen i jobannoncen. Den endelige løn fastsættes på baggrund af relevante kompetencer, erfaring og forventet opfyldelse af rollen inden for det angivne løninterval for at sikre et fair og konkurrencedygtigt tilbud. Denne jobannonce henvender sig primært til kandidater, der er tidligt i deres karriere eller fortsat opbygger erfaring inden for området. Lønniveauet vil derfor typisk ligge i den lavere del af det samlede interval for stillingen. Vi byder dog også ansøgninger fra alle kvalificerede kandidater velkommen, uanset erfaringsniveau. Hvor det er relevant, kan du desuden være berettiget til variabel løn og en omfattende fordelspakke.

 

Vores fordelspakke:
I denne stilling får medarbejdere, der opfylder berettigelseskravene, adgang til: arbejdsgiverbetalt pension (11 % indbetaling), fuld forsikringsdækning (ulykke, liv, kritisk sygdom og sundhedsforsikring); fem ugers betalt ferie plus 10 ekstra betalte fridage/feriefridage pr. ferieår; 3 % feriepengetillæg; adgang til Ørsted Life & Fitness Vitality, herunder holdtræning, fysioterapi, massage og trivselstilbud; en multimediepakke (mobiltelefon, pc, og internet); medlemskab af personaleklub med sports- og kulturaktiviteter samt adgang til virksomhedens kantine (månedlig frokostordning eller dagsbilletter).

 

Baggrundstjek før ansættelse:
Denne stilling kræver et baggrundstjek som en del af ansættelsesprocessen, og jobtilbuddet er afhængigt af resultatet af dette tjek. Du vil modtage yderligere information i løbet af rekrutteringsforløbet. Baggrundstjekket udføres af en ekstern udbyder i overensstemmelse med lokal lovgivning.

 

Opdag nye karrieremuligheder

Hvis du gerne vil modtage en mail når vi har flere karriremuligheder, så udfyld vores job agent.

 

 

Bliv en del af en verdensførende virksomhed inden for vedvarende energi
Ørsted er verdensførende inden for havvind, og vi er en af de største virksomheder i verden inden for vedvarende energi. Hos os er du med til at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Som et af verdens førende selskaber inden for vedvarende energi bygger vi på vores medarbejderes nysgerrighed og passion, når vi innoverer og udvikler nye teknologier eller skalerer eksisterende teknologier, samtidig med at vi samarbejder med regeringer, leverandører og vores industripartnere om at gøre løsninger inden for vedvarende energi til virkelighed. I Ørsted arbejder vi sammen med stor respekt for hinanden, og vi er altid åbne overfor nye perspektiver på, hvordan vi kan løse vores opgaver, uanset hvor store eller små de er.

Om Ørsted

  • Vi leverer bæredygtige, stabile og konkurrencedygtige energiløsninger – herunder havvind, landvind, solenergi og energilagring – til lande, virksomheder og lokalsamfund.
  •  Det er vores vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi.
  • Vi byggede verdens første havvindmøllepark, Vindeby i Danmark, i 1991, og i 2022 idriftsatte vi verdens største, Hornsea 2 i Storbritannien
  • Vi blev grundlagt i Danmark i 2006 og er i dag ca. 8.000 medarbejdere i 15 lande over hele verden – og vi bliver hele tiden flere.

 

Et inkluderende team

I Ørsted gør vi vores yderste for at være en inkluderende arbejdsplads, hvor du bliver respekteret for den, du er, værdsat for de unikke perspektiver, du bidrager med, og får en fair belønning for de resultater, du opnår. Alle vores medarbejdere har de samme muligheder for at få indflydelse og udvikle sig uanset alder, race, etnicitet, fødested, køn, seksuel orientering eller handicap.

Ansøgningsfrist

31. oktober 2026

Lokation

Asnæs Power Station, DK

Arbejdsområde

Engineering and construction

Jobtype

Permanent

Arbejdstid

37

Arbejdssted

On-site

Nogle af vores fordele: