Driftsmester til Herningværket
I denne rolle vil du varetage den daglige drift af vores produktionsanlæg sammen med dine kolleger. Ud over overvågning og betjening af anlæg inkluderer jobbet bl.a. at forberede og sikre anlæg i forbindelse med vedligehold samt at optimere anlægsydelser, rådighed og driftsøkonomi.
Velkommen til Herningværket
Du bliver en del af Asset Operation, som er et dynamisk team på 16 maskinmestre og 3 driftsspecialarbejdere. I driften på værket sikrer vi, at værkets el- og varmeproduktion følger behovet, og vi er med til at sikre, at værkets kapacitet på 78 MW (maks. el-produktion) og 200 MJ/s (maks. varmeproduktion) udnyttes optimalt.
Du bliver en del af et team med et afvekslende og fagligt inspirerende arbejdsmiljø. Vi er gode til at hjælpe hinanden med at at løse opgaver og vi er fleksible i forhold til at dække hinandens vagter.
I jobbet vil du:
- løse driftsopgaver, herunder sikringsopgaver på anlæg i forbindelse med vedligehold
- efter en introduktionsperiode indgå i en vagtordning med treholdsskift, hvor en del af vagterne er alenevagter
- optimere anlægsydelser, rådighed og driftsøkonomi i samarbejde med dine kolleger
- deltage i kompetenceteams, der er inddelt i forskellige fagområder
- deltage i tværfaglige drifts- og projektrelaterede opgaver.
For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:
- har en uddannelse som maskinmester, gerne kombineret med erfaring fra større procesanlæg, som styres fra et centralt kontrolrum
- har gode IT-evner og flair for at tilegne dig kendskab til vores overvågningssystemer
- behersker både dansk og engelsk i skrift og tale, da vi har flere internationale samarbejdspartnere
- har en ansvarsbevidst indstilling til dit arbejde og trives med at arbejde både selvstændigt og sammen med dine kolleger i mindre teams
- tager ejerskab for dine opgaver, er fagligt ambitiøs og i stand til at bevare overblikket, når der er travlt.
Selvom din profil ikke matcher alle punkterne, har du måske andre kompetencer, der vil være relevante. Mener du, at du kan bidrage til teamet, så send os din ansøgning.
Form fremtiden med os
Send din ansøgning til os så hurtigt som muligt. Vi indkalder løbende til samtaler, og vi forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når vi har fundet den rette kandidat.
Hvis du ønsker at anmode om justering af arbejdsmetoder eller arbejdsmønstre eller hjælp til rekrutteringsprocessen, så send en e-mail til accommodation@orsted.com.
Bemærk venligst, at din ansøgning kun bliver taget i betragtning, hvis den indsendes via vores online karriereside. Vi tager ikke ansøgninger eller forespørgsler fra eksterne rekrutteringsbureauer eller bureauer i betragtning til denne stilling.
Herning Power Station, DK