Operations Monitoring Specialist
Forestil dig en fremtid, hvor du som tekniske specialist bidrager til at sikre stabil og sikker drift af kritisk energiinfrastruktur
I denne rolle vil du være en del af et hold, hvor du arbejder i teams af to ad gangen. Som overvågnings- og driftsspecialist er du ansvarlig for bl.a. at overvåge Ørsteds olie- og gasnet samt Nybro gasbehandlingsanlæg og Filsø oliepumpestation døgnet rundt hele året. Herudover står du for operationel håndtering af drift og beredskab samt for at iværksætte og eksekvere beredskabet på tværs af de respektive anlæg, alt imens du holder hovedet koldt. Vi er 13 overvågnings- og driftsspecialister, som døgnbemander funktionen, hovedsageligt i 12-timers skift.
Velkommen til Nybroværket
Du bliver del af Nybro Kontrolcenter, hvor du sammen med dine kollegaer udgør en central del af Nybros driftsorganisation, hvor sikkerhed, samarbejde og høj faglighed er fundamentet for alt, hvad vi gør.
Ud over den daglige overvågning får du en aktiv rolle i den tekniske fejlafklaring, hvor du analyserer hændelser, identificerer fejlmønstre og bidrager til kvalificeret eskalering. Rollen er under udvikling, og vi investerer målrettet i at styrke vores tekniske kompetencer inden for blandt andet SCADA-, OT- og kontrolsystemer. Du vil hjælpe med denne rolleudvikling.
I vores team vægter vi humor, samarbejde, tillid og uformel kommunikation højt. Vi arbejder selvstændigt, men hele tiden med teamet for øje, da vi er afhængige af hinanden.
I jobbet vil du:
- sikre stabil og sikker drift gennem overvågning, analyse og håndtering af drifts- og systemhændelser
- analysere fejlmønstre, udføre indledende teknisk fejlafklaring og sikre kvalificeret eskalering til relevante specialister
- udføre udvalgte driftsaktiviteter på SCADA-, OT- og øvrige kontrolsystemer efter godkendte procedurer samt verificere normal drift efter hændelser
- bidrage til driftsoptimering gennem dokumentation, hændelsesanalyser, lessons learned samt forbedring af procedurer, alarmer og driftsinstruktioner
- samarbejde tæt med Drift, SCADA, OT og Asset Engineering for at styrke anlæggenes driftssikkerhed, tekniske robusthed og forbedringer.
For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:
- har en teknisk uddannelse, eksempelvis som procesoperatør, maskinmester eller tilsvarende, og gerne med erfaring fra kontrolrum, procesindustri eller anden kritisk infrastruktur
- har interesse for eller erfaring med SCADA-, OT-, ESD- eller andre industrielle kontrolsystemer og motiveres af at udvikle en stærk teknisk systemforståelse
- arbejder analytisk og struktureret, tager ansvar og bevarer overblikket – også når tempoet er højt, og beslutninger skal træffes hurtigt
- trives i et tværfagligt miljø, hvor samarbejde, videndeling og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen
- behersker dansk og engelsk i skrift og tale og har gode IT-kompetencer
- SKAL kunne møde på Nybro Gasbehandlingsanlæg inden for én time, når du har vagt. Dette er et ufravigeligt krav, idet stillingen indgår i vores 24/7-vagtordning.
Selvom din profil ikke matcher alle punkterne, har du måske andre kompetencer, der vil være relevante. Mener du, at du kan bidrage til teamet, så send os din ansøgning.
Form fremtiden med os
Send din ansøgning til os hurtigst muligt.
Hvis du ønsker at anmode om justering af arbejdsmetoder eller arbejdsmønstre eller hjælp til rekrutteringsprocessen, så send en e-mail til accommodation@orsted.com.
Bemærk venligst, at din ansøgning kun bliver taget i betragtning, hvis den indsendes via vores online karriereside. Vi tager ikke ansøgninger eller forespørgsler fra eksterne rekrutteringsbureauer i betragtning til denne stilling.
Lønramme:
For denne stilling er det forventede grundlønsniveau kr44,160.00 – kr66,240.00 for lokationen i jobannoncen. Den endelige løn fastsættes på baggrund af relevante kompetencer, erfaring og forventet opfyldelse af rollen inden for det angivne løninterval for at sikre et fair og konkurrencedygtigt tilbud. Denne jobannonce henvender sig primært til kandidater, der er tidligt i deres karriere eller fortsat opbygger erfaring inden for området. Lønniveauet vil derfor typisk ligge i den lavere del af det samlede interval for stillingen. Vi byder dog også ansøgninger fra alle kvalificerede kandidater velkommen, uanset erfaringsniveau. Hvor det er relevant, kan du desuden være berettiget til variabel løn og en omfattende fordelspakke.
Vores fordelspakke:
I denne stilling får medarbejdere, der opfylder berettigelseskravene, adgang til: arbejdsgiverbetalt pension (11 % indbetaling), fuld forsikringsdækning (ulykke, liv, kritisk sygdom og sundhedsforsikring); fem ugers betalt ferie plus 10 ekstra betalte fridage/feriefridage pr. ferieår; 3 % feriepengetillæg; adgang til Ørsted Life & Fitness Vitality, herunder holdtræning, fysioterapi, massage og trivselstilbud; en multimediepakke (mobiltelefon, pc, og internet); medlemskab af personaleklub med sports- og kulturaktiviteter samt adgang til virksomhedens kantine (månedlig frokostordning eller dagsbilletter).
Baggrundstjek før ansættelse:
Denne stilling kræver et baggrundstjek som en del af ansættelsesprocessen, og jobtilbuddet er afhængigt af resultatet af dette tjek. Du vil modtage yderligere information i løbet af rekrutteringsforløbet. Baggrundstjekket udføres af en ekstern udbyder i overensstemmelse med lokal lovgivning.
Janderup, DK