Administrationselev med interesse for HR og en ambition om en HD-uddannelse

Hos os kan du se frem til et alsidigt elevforløb i en global virksomhed, hvor du arbejder med opgaver indenfor HR, personalejura, rekruttering og løn, hvor du vil tilegne dig et solidt fundament indenfor dit felt. Vi tilbyder dig muligheder for at udvikle dine kompetencer og hurtigt opbygge viden, så du kan løse de faste opgaver og udvikle dig gennem nye projekter. Målet er, at du hver dag kan tage lidt større ansvar end dagen før.

 

Dit elevforløb
Elevprogrammet giver dig stor personlig og faglig udvikling, så du bygger en stærk platform for et spændende arbejdsliv. Som elev vil du opleve, at vi har fokus på, at du lærer og udvikler dig med afsæt i dine karrieremål. Elevprogrammet er en toårig uddannelse, hvor du bruger det meste af tiden på jobbet, men også deltager i syv ugers skoleforløb og elevdage, der giver ny inspiration og styrker dit netværk. Du bliver en del af vores elevnetværk, og du får både en leder og vejleder, som begge står klar med sparring, så du udvikler dig.

 

Du vil blive en del af HR Operations HQ og DK samt Payroll som er en del af Global People Services, hvor du sammen med dine kolleger, vil varetage driften af vores HR-leverancer til 4.000 medarbejdere i Danmark. I vores team er sammenhold, samarbejde og tillid kerneværdier, og du vil opleve at blive inkluderet, oplært samt have mulighed for og støtte til at tage et bredt ansvar på lige fod med dine kolleger.

 

I jobbet vil du:

  • yde daglig administrativ support til afdelingen, vores projekter og forretningen
  • varetage administrative opgaver inden for personalejura
  • udarbejde ansættelseskontrakter, tillæg til ansættelseskontrakter og håndtere arkivering
  • varetage en stor variation af opgaver inden for lønadministration

 

For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:

  • har interesse for kontoradministration og lyst til at udvikle dig personligt og fagligt
  • har et ønske om at forstå forretningen og evt. tage første del af HD-uddannelsen samtidig med, at du er elev
  • er ansvarsbevidst, har en serviceorienteret indstilling og er god til at arbejde struktureret
  • er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
  • trives med forandringer og kan hurtigt omstille dig i en afvekslende hverdag
  • forstår og respekterer fortroligheden i at arbejde med personfølsomme data

Selvom din profil ikke matcher alle punkterne, har du måske andre kompetencer, der vil være relevante. Mener du, at du kan bidrage til teamet, så send os din ansøgning.

 

Uddannelseskrav

  • STX, HTX og HF skal have fem ugers EUS Student forløb med fagretning kontor.
  • HHX, EUX og HG giver direkte adgang til elevforløbet.

 

Hvis du er fyldt 25 år, skal du kontakte en erhvervsskole med henblik på at få lavet en realkompetencevurdering (RKV).

 

Starten på noget større
Send din ansøgning til os senest d. 9. marts. Du er velkommen til at kontakte trainees@orsted.com, hvis du vil vide mere om stillingen.

 

Læs mere om elevprogrammet, og hvordan det være starten på noget større: Få en elevplads hos os | Ørsted Careers (orsted.dk)

About the job

Application deadline:  9 March 2025
Location: 

Skærbæk, DK

Field of work:  Administration
Employment type:  Student
Work hours:  Full-time
Workplace:  Hybrid (office and home-working)

Imagine a future with Ørsted

About Ørsted

- We develop, construct, and operate offshore and onshore wind farms, solar energy farms, storage facilities, and bioenergy plants in Europe, Asia, and North America. 

- Our vision is to create a world that runs entirely on green energy.

- We’ve been ranked as one of the world’s most sustainable energy companies for the past six years. 

- We’re headquartered in Denmark.

- We have over 8,600 employees, working in 15 countries and growing. 

 

An inclusive team

Ørsted wants all employees to have the same opportunities for impact and growth, regardless of age, nationality, disability, ethnicity, gender, sexual orientation or beliefs. We’re committed to secure an inclusive work environment characterised by a respect for all people so everyone feels free to openly share their input and ideas.