Administrationselev til Skærbæk
Hos os kan du se frem til et alsidigt elevforløb i en global virksomhed, hvor du arbejder med daglig administrativ support og varetagelse af administrative opgaver. Vi tilbyder dig muligheder for at udvikle dine kompetencer og hurtigt opbygge viden, så du kan løse de faste opgaver og udvikle dig gennem nye projekter. Målet er, at du hver dag kan tage lidt større ansvar end dagen før.
Dit elevforløb
Elevprogrammet giver dig stor personlig og faglig udvikling, så du bygger en stærk platform for et spændende arbejdsliv. Som elev vil du opleve, at vi har fokus på, at du lærer og udvikler dig med afsæt i dine karrieremål. Elevprogrammet er en toårig uddannelse, hvor du bruger det meste af tiden på jobbet, men også deltager i syv ugers skoleforløb og elevdage, der giver ny inspiration og styrker dit netværk. Du bliver en del af vores elevnetværk, og du får både en leder og vejleder, som begge står klar med sparring, så du udvikler dig.
Du vil blive en del af Environment, Permitting and Management Systems, hvor vi bl.a. arbejder med at sikre de nødvendige miljø- og beredskabsmæssige tilladelser til fortsat drift og udvikling af vores kraftværker, og Asset Risk Management som har ansvaret for planlægning og udførelse af vedligehold på kraftværkerne med fokus på kvalitet og sikkerhed.. Du vil sammen med dine kolleger løse administrative opgaver i forbindelse med daglig drift, og yde support til ledelsen. Du vil have mulighed for at præge dine arbejdsopgaver, så de passer til, hvad du har lyst til at dygtiggøre dig i. I vores team er vi en bred skare af engagerede kollegaer, der hjælper hinanden på tværs af forretningen, samtidig med, at vi i fællesskab vil fokusere på dine karrieredrømme.
I jobbet vil du:
- yde daglig administrativ support til afdelingen og forretningen
- varetage administrative opgaver inden for dokumenthåndtering i forskellige IT-systemer
- arbejde med opdatering og vedligehold af indhold på SharePoint sites
- yde support til diverse projekter
- håndtere mødebooking, rejsebestillinger, rejseafregninger og kalenderplanlægning
- koordinere forskellige arrangementer og kursusaktiviteter
- udarbejde præsentationer og andet skriftligt kommunikationsmateriale.
For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:
- har interesse for kontoradministration og lyst til at udvikle dig personligt og fagligt
- er ansvarsbevidst og har en serviceorienteret indstilling
- er nysgerrig på og interesseret i at arbejde med miljødokumentation
- er god til at arbejde struktureret
- er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
- er indstillet på at lære at bruge forskellige IT-systemer.
- trives med forandringer og kan hurtigt omstille dig i en afvekslende hverdag.
Selvom din profil ikke matcher alle punkterne, har du måske andre kompetencer, der vil være relevante. Mener du, at du kan bidrage til teamet, så send os din ansøgning.
Uddannelseskrav
- STX, HTX og HF skal også have fem ugers EUS Student forløb med fagretningen kontor.
- HHX, EUX og HG giver direkte adgang til elevforløbet.
Hvis du er fyldt 25 år, skal du kontakte en erhvervsskole med henblik på at få lavet en realkompetencevurdering (RKV).
Starten på noget større
Send din ansøgning til os senest d. 9. marts. Du er velkommen til at kontakte trainees@orsted.com, hvis du vil vide mere om stillingen.
Læs mere om elevprogrammet, og hvordan det kan være starten på noget større: Få en elevplads hos os | Ørsted Careers (orsted.dk)
Skærbæk, DK