HS Teamlead i Bioenergy

Forestil dig en fremtid, hvor du er med til at styrke arbejdsmiljøet og sikkerheden på vores kraftværker og bidrage til realiseringen af vores ambitiøse strategi

 

I denne rolle vil du som HS Teamlead blive en central del af arbejdet med at drive og udvikle arbejdsmiljøet og sikkerheden på vores kraftværker i forretningsenheden Bioenergy. Du får ansvar for den daglige og synlige ledelse af HS-partnerne og bidrager samtidig til hændelsesundersøgelser, årsagsanalyser og udvikling af forebyggende tiltag i tæt samarbejde med Head of HS i Bioenergy. Derudover vil du skulle facilitere træning og oplysningsprogrammer om arbejdsmiljø og sikkerhed for teammedlemmer samt interne og eksterne samarbejdspartnere.

 

Velkommen til Bioenergy
Du bliver del af HS-teamet, hvor du sammen med dine kolleger vil være med til at realisere vores strategi på både arbejdsmiljø- og sikkerhedsområdet. Teamet består af 15 engagerede kolleger med specialistviden inden for arbejdsmiljø og sikkerhed. Nogle supporterer og arbejder til dagligt på et kraftvarmeværk som HS-partnere, andre arbejder mere tværgående som HS-specialister. Vi arbejder meget tæt sammen med de underleverandører, der udfører langt størstedelen af de praktiske opgaver på værkerne, og ser os som ”One team” i forhold til sikkerhedsarbejdet.

I vores team vægter vi samarbejde højt, og hjælper hinanden med at løse opgaverne. Der er højt til loftet, og du får rig mulighed for både at udvikle og bringe dine faglige kompetencer i spil.

 

I jobbet vil du:

  • lede et team på 8 HS-partnere med fokus på kompetencer, trivsel og daglig ledelse
  • sikre, at afvigelsessystemet fungerer effektivt, og at der er en god balance mellem oprettelse og behandling af registrerede sager
  • lede HS-indsatsen på tværs af teamet og sikre ensartet implementering af Ørsteds HS-politikker og -standarder, herunder HS-audits og inspektioner på værkerne
  • udvikle og drive løbende forbedringsinitiativer inden for arbejdsmiljø og sikkerhed på tværs af organisationen i både mindre og større projekter i overensstemmelse med interne og eksterne krav
  • være primær kontaktperson for HS-relaterede forhold i teamet og afdelingens interessenter, samt monitorere og rapportere HS-performance
  • samarbejde med Ørsteds leverandører om at styrke sikkerhedskulturen og understøtte en fælles tilgang til sikkerhedsarbejdet.

 

For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:

  • kan varetage daglig ledelse og udvikling af HS-partnere – herunder 1:1-samtaler, trivsel, karriereudvikling og kompetenceplaner – og besidder stærke kommunikationsevner
  • har ledelseserfaring (direkte/indirekte), projektledelse og dokumenterede leverancer – erfaring fra kraftværksindustrien eller en beslægtet industri er en fordel
  • kan samarbejde på tværs af afdelinger og med interne og eksterne interessenter for at fremme en proaktiv sikkerhedskultur, hvor rapportering af risici og nærved-hændelser sker med et undersøgende mindset
  • kan anvende PDCA (Plan-Do-Check-Act) og 5x Why til løbende forbedringsprojekter og identificering af årsager og er i besiddelse af et KPI- og resultatorienteret mindset – med arbejdsmiljø og sikkerhed som det klare udgangspunkt
  • trives med at facilitere træning og awareness-programmer, der – på en letforståelig måde – øger medarbejdernes forståelse og engagement i HS-arbejdet
  • taler, skriver og forstår både dansk og engelsk – vores interessenter er primært danske, men der vil også være engelsktalende interessenter.

 

Selvom din profil ikke matcher alle punkterne, har du måske andre kompetencer, der vil være relevante. Mener du, at du kan bidrage til teamet, så send os din ansøgning.

 

Form fremtiden med os
Send din ansøgning til os så hurtigt som muligt.

 

Hvis du ønsker at anmode om justering af arbejdsmetoder eller arbejdsmønstre eller hjælp til rekrutteringsprocessen, så send en e-mail til accommodation@orsted.com.

 

Bemærk venligst, at din ansøgning kun bliver taget i betragtning, hvis den indsendes via vores online karriereside. Vi tager ikke ansøgninger eller forespørgsler fra eksterne rekrutteringsbureauer eller bureauer i betragtning til denne stilling.

 

Lønrammen:

For denne stilling er det forventede grundlønsniveau kr. 75.620,- - kr. 83.600,- pr. måned for den annoncerede lokation. Den endelige løn fastsættes på baggrund af relevante kompetencer, erfaring og forventet opgavevaretagelse inden for det angivne løninterval for at sikre et fair og konkurrencedygtigt tilbud. Hvor det er relevant, kan du desuden være berettiget til variabel løn og en omfattende fordelspakke.

 

Vores fordelspakke:

I denne stilling får medarbejdere, der opfylder berettigelseskravene, adgang til: arbejdsgiverbetalt pension (11 % indbetaling), fuld forsikringsdækning (ulykke, liv, kritisk sygdom og sundhedsforsikring); fem ugers betalt ferie plus 10 ekstra betalte fridage pr. ferieår; 3 % feriepengetillæg; adgang til Ørsted Life & Fitness Vitality, herunder holdtræning, fysioterapi, massage og trivselstilbud; en multimediepakke (mobiltelefon, pc, internet); medlemskab af personaleklub med sports- og kulturaktiviteter; samt adgang til virksomhedens kantine (månedlig frokostordning eller dagsbilletter).

 

Baggrundstjek før ansættelse:

Visse stillinger kræver et baggrundstjek som en del af ansættelsesprocessen. Hvis dette er aktuelt, vil du blive informeret herom i løbet af rekrutteringsforløbet. Baggrundstjek udføres af en ekstern udbyder i overensstemmelse med lokal lovgivning.

Opdag nye karrieremuligheder

Hvis du gerne vil modtage en mail når vi har flere karriremuligheder, så udfyld vores job agent.

 

 

Bliv en del af en verdensførende virksomhed inden for vedvarende energi
Ørsted er verdensførende inden for havvind, og vi er en af de største virksomheder i verden inden for vedvarende energi. Hos os er du med til at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Som et af verdens førende selskaber inden for vedvarende energi bygger vi på vores medarbejderes nysgerrighed og passion, når vi innoverer og udvikler nye teknologier eller skalerer eksisterende teknologier, samtidig med at vi samarbejder med regeringer, leverandører og vores industripartnere om at gøre løsninger inden for vedvarende energi til virkelighed. I Ørsted arbejder vi sammen med stor respekt for hinanden, og vi er altid åbne overfor nye perspektiver på, hvordan vi kan løse vores opgaver, uanset hvor store eller små de er.

Om Ørsted

  • Vi leverer bæredygtige, stabile og konkurrencedygtige energiløsninger – herunder havvind, landvind, solenergi og energilagring – til lande, virksomheder og lokalsamfund.
  •  Det er vores vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi.
  • Vi byggede verdens første havvindmøllepark, Vindeby i Danmark, i 1991, og i 2022 idriftsatte vi verdens største, Hornsea 2 i Storbritannien
  • Vi blev grundlagt i Danmark i 2006 og er i dag ca. 8.000 medarbejdere i 15 lande over hele verden – og vi bliver hele tiden flere.

 

Et inkluderende team

I Ørsted gør vi vores yderste for at være en inkluderende arbejdsplads, hvor du bliver respekteret for den, du er, værdsat for de unikke perspektiver, du bidrager med, og får en fair belønning for de resultater, du opnår. Alle vores medarbejdere har de samme muligheder for at få indflydelse og udvikle sig uanset alder, race, etnicitet, fødested, køn, seksuel orientering eller handicap.

Ansøgningsfrist

30. august 2026

Lokation

Skærbæk, DK

Arbejdsområde

QHSE

Jobtype

Permanent

Arbejdstid

37

Arbejdssted

Office-based

Nogle af vores fordele: